Gå til forsiden... Aktiviteter
Aktuelt
Ansvarsområder
Bestyrelse
Butik
Foreninger
Kontakt
Mæcener
Om museet
Projekter
Skoletjeneste
Udstillinger
Links       
Aktiviteter
Aktuelt
 
 
 
 
 
Lindholm Høje Museet

Gravpladsen på Lindholm Høje er et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetid. Flere hundrede stensætninger markerer brandgravene. Fra toppen af bakken er der en formidabel udsigt over Limfjorden, der allerede i oldtiden var af stor betydning. Ved de store udgravninger i 1950’erne blev også dele af landsbyen og en nypløjet mark fra vikingetiden udgravet. I slutningen af vikingetiden blev hele området dækket af flyvesand og derfor bevaret til vore dage.

Lindholm Høje Museet består af to forskellige arkæologiske udstillinger. Den ene fortæller historien om, hvordan man levede og døde i jernalderen og vikingetiden på Lindholm Høje. Den anden omhandler "Oldtiden i Limfjordslandet".
Begge udstillinger formidles på en utraditionel måde, hvor rekonstruktioner, panoramaer, samt billeder og lyd kombineres med arkæologiske fund. De er derfor rig lejlighed for gennem umiddelbar oplevelse og saglig fordybelse at møde oldtidens menneske.
Der tilbydes rundvisninger med forskellige emner - se under aktiviteter.

I museets cafe kan man nyde både en flot udsigt og en god menu, mens man samler indtrykkene fra besøget.

Caféens telefonnummer er følgende: 9931 7441.

Lindholm Høje Museet
Vendilavej 11
9400 Nørresundby
Telefon: 99 31 74 40
Telefax: 98 17 55 62